Følg os

Bolig

Gør køkkenet sjovere

Køkkentilbehør

Det er ikke alle der er lige store tilhængere af køkkenet. Mange ser det som en trættende obligation at skulle lave mad i køkkenet og vil egentlig helst være helt fri for at lave mad. Det kan virke ensformigt og kedeligt – især hvis man ikke er vant til det. Men det kan være en gevinst for dig selv, hvis du vælger at bruge mere tid i køkkenet. Et godt forhold til dit køkken kan vise sig at blive et godt forhold til din egen krop af en række årsager.

  • Hvis du laver din egen mad, ved du helt præcist, hvad du får – der er ingen ubehagelige eller usunde overraskelser.
  • Du har lettere ved at kreere sund, men samtidig appetitlig og spændende, mad til dig og andre.
  • Du får et bedre forhold til den mad, du spiser – du vil få et bedre overblik over f.eks. kalorieindtag.
  • At lave sin egen mad gør det langt nemmere at leve sundt og varieret.

Sådan gør du livet i køkkenet sjovere

Du kan nemmere nå en sundere, varieret, spændende og mere lækker kost, hvis du sætter dig for at forbedre dit forhold til dit køkken. Det kan dog være, du skal have lidt flere årsager til at træde oftere ind i køkkenet, eller måske blot et lille skub i den rigtige retning. Hvis du blot mangler en hjælpende hånd til at føre dig oftere ind i køkkenet, er der en række justeringer, du kan lave i dit køkken, for at gøre det mere indbydende.

  • Indsæt nogle gode højtalere, der kan tænde op for stemningen i køkkenet. Hvis du samtidig med at lave mad kan fyre op for din yndlingsplayliste, går madlavningen fra at være kedelig til at være en del sjovere.
  • Du kan investere i nogle nye køkken-gadgets, der kan spice madlavningen op. Du kan hermed deviere mere i madlavningen, og det bliver tilmed også nemmere og hurtigere.
  • Gør køkkenets indretning så nem at navigere som mulig. Det kan afskrække dig, hvis du ikke har nogen idé om, hvor noget i køkkenet er. Simplificér køkkenet.
  • Lav mad sammen med en. Madlavningen bliver langt sjovere, hvis du har en person at gøre det med.
  • Vælg at lave mad, som du faktisk glæder dig til at spise. Det gælder om at lave noget, du faktisk ser frem til at spise, for så bliver madlavningsprocessen en del mere udholdeligt.

Hvad hvis jeg stadig ikke bryder mig om det?

Hvis du efter diverse tiltag stadig ikke kan magte at tage i køkkenet og lave mad, er der ingen grund til at tabe håbet. Det gælder om at finde de perfekte forhold, der gør det sjovt for netop dig at lave mad. Øjeblikket, hvor det hele klikker er forskelligt fra person til person. Det kan også være en god idé at starte med at lave mad 1 gang i ugen. På den måde bliver man ikke overrumplet med det samme. Dyp tåen først, så du vænner dig til varmen i køkkenet.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *