Følg os

Økonomi

Undgå negative renter på din opsparing

Mand med sparegris

For blot få år tilbage var en indlånsrente en betaling, du som bankkunde fik for at have penge stående i banken. Bankerne betalte dig således for at stille dine penge til rådighed for dem. Bevares, indlånsrenter var ikke berømte for at være noget, man blev rig af, men omvendt var det trods alt et bidrag til din økonomi, og noget bedre end at sy pengene ind i madrassen.

Meget er sket siden da, og i dag forholder det sig snarere omvendt. De negative indlånsrenter har gjort, at bankkunder med et vist indlån faktisk vil spare penge ved at sy pengene ind i madrassen. Tidligere var dette begreb kendt som lidt af en vittighed i den finansielle verden, men i dag er det faktisk et reelt – og ofte bedre – alternativ til at have pengene stående i banken.

Andre alternativer – heldigvis

Negative indlånsrenter er noget, der kan skræmme de fleste bankkunders indlån bort, men hvor skal det placeres? Madrassen er selvfølgelig en mulighed, men også her vil værdien blive ædt op; hvis ikke af mål, så af inflationen, der årligt skærer 2% af værdien af din opsparing.

Hvis du både vil undgå negative renter og samtidig bekæmpe inflationen, er der flere muligheder. Den første og bedste mulighed er at sørge for at betale dyre lån af i tilfælde af, at du har et eller flere af disse. Det giver ganske enkelt ingen mening ikke at betale lånene af, når du samtidig skal betale for at have pengene stående på din bankkonto.

Investér og få mere ud af dine penge

En anden mulighed er at investere dine penge. Det kunne f.eks. være i aktier eller CFD’er. Ved at investere i CFD’er sikrer du dig mulighed for at opnå et afkast. Omvendt er der selvfølgelig også risiko for at miste en del af din opsparing, og det er værd at have med i dine beregninger. Dog vil det som udgangspunkt altid give bedre mening at investere dine penge fremfor at have dem parkeret på en bankkonto, hvor du betaler for at have dem til at stå. Du kan i øvrigt læse mere om investering i CFD’er her.

Lad være med at betale billig gæld af – investér i stedet

Et sidste råd på falderebet er at undlade at betale billig gæld af; det kunne f.eks. være realkreditlån. Det er selvfølgelig bedre at betale realkreditlånet af end at betale negative renter på dit indlån, men som udgangspunkt vil det altid være bedre at investere pengene i stedet. Hvorfor betale af på et realkreditlån på 0,5-1%, når du samtidig kan opnå et gennemsnitsafkast på 7% på aktiemarkederne?

Uanset hvad, er det dog værd at forsøge at undgå de negative renter. Men vær opmærksom – det er ikke ligegyldigt hvilket alternativ, du vælger.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.