Følg os

Biler

Hvornår giver det mening at flexlease?

Leasing af bil er henover de seneste par år blevet utrolig populært. Det skyldes blandt andet muligheden for, at man kan flexlease biler, men hvad er det nu lige, at det betyder? Det kan godt virke en anelse uoverskueligt at danne sig et overblik, men det er heldigvis ikke så kompliceret.

Flexleasing kan kombineres både med privatleasing, erhvervsleasing og splitleasing. Ved privatleasing er det dig, som privatperson, der afholder alle udgifterne til leasingaftalen. Ved erhvervsleasing er det dit eget firma eller din arbejdsgiver, der står for udgifterne, mens splitleasing er en leasingaftale, hvor du og din arbejdsgiver deles om udgifterne til en leasing bil.

Hvad er flexleasing?

Flexleasing er den mest populære type leasing, og det er den fordi, du kun betaler for bilens tab af værdi og dens registreringsafgift i perioden, som du leaser bilen i. Det kan virke lidt matematisk tungt, for hvordan kommer man lige frem til de tal? Men det behøver du i virkeligheden ikke at bekymre dig så meget om. Det vigtigste er, at flexleasing gør det muligt at køre i en dyr bil til en noget lavere pris, end det hidtil har været muligt i Danmark.

Flexleasing giver især mening for dig, der overvejer at lease en brugt premium-bil, som typisk ville være rigtig dyr med fuld dansk afgift. Når ens leasingperiode er færdig, har man en række muligheder. Man kan enten sælge den videre enten i Danmark eller i udlandet, man kan lease den igen til færre penge, man kan bytte den til en anden bil, eller man kan vælge at købe bilen, for herefter at betale en lavere registreringsafgift grundet bilens alder.

Din flexleasing-aftale kan enten være en operationel leasingaftale eller en finansiel leasingaftale. Den primære forskel mellem de to varianter er, at leasingselskabet køber bilen efter leasingperioden ved operationel leasing, mens du ved den anden leasingform står med ansvaret for at finde en køber til bilen efter endt leasingperiode. Står du med ansvaret, er det ekstra vigtigt, at du holder øje med restværdien, inden du underskriver din leasingaftale. Du skal nemlig være i stand til at finde en køber, der ønsker at købe bilen til restværdien. Derfor må den helst ikke være for højt sat, da det kan gøre det vanskeligt at komme af med bilen, når leasingperioden er slut.

Typisk skal biler være 3 år gamle eller ældre, hvis det skal give mening at flexlease dem. Er bilen yngre end 3 år, skal du nemlig betale en højere procent af den samlede afgift, og det bliver dermed dyrere at lease bilen.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *