Følg os

Andet

Alene hjemme? Her er idéer til hvad du kan lave i din alenetid

Mand ligger på sofaen

Skal din kæreste eller roommate noget en aften, hvor du enten ikke lige har planer, eller hvor du aktivt har valgt en aften derhjemme? Så kan du med fordel læse med her. Vi kommer med gode idéer til, hvad du kan lave, når du har en aften eller hel weekend for dig selv.

Måske har du en hverdag, hvor du er omgivet af mennesker stort set hele tiden, og derfor kan det være utrolig rart at nyde sit eget selskab en gang imellem. Vi kan alle have brug for bare at være os selv og lade op, så vi igen er klar til at indgå i sociale sammenhænge. I denne artikel giver vi gode råd til, hvordan du både kan få plads til afslapning og underholdning i din alenetid.

Forkæl dig selv med god mad – hjemmelavet eller takeaway

Som regel er vi vant til at lave mad til andre end os selv. Det kan være, når der kommer gæster på besøg, eller hvis man skal have en hyggelig aften med kæresten. Men prøv også at forkæle dig selv med en god og lækker omgang madlavning. Køb eventuelt en god flaske vin og sæt noget godt musik på. Du kan måske eksperimentere lidt med nogle retter, som du har tænkt på at lave til dine venner, familie eller kæreste. Hvis du ikke lige er til at lave mad selv, så er det også en oplagt mulighed at undersøge de nærmeste take-away steder. Efterhånden kan man få al slags mad bragt ud, så det ikke bare er pizza eller lignende.

Underhold dig selv med film eller spil

Slapper du godt af ved at se en film eller spille et spil? Så er en aften alene en passende anledning til at udforske det store filmunivers. I dag er det super let og enkelt at leje eller streame film, og hvis du har Smart-TV kan du rigtig læne dig tilbage og nyde en filmaften. Du kan også underholde dig selv ved at spille gratis spil på nettet. Du finder et stort udvalg, hvor du kan finde mange timers sjov og underholdning.

Hold en skærmfri aften og læg mobilen fra dig

Du kan også gå helt kontra på den og holde en skærmfri aften, hvor du lægger telefonen og computeren fra dig. Det kan være, at du har et arbejde, hvor du sidder ved computeren hele dagen og er afhængig af at kigge på en skærm for at udføre dit arbejde. De fleste af os har også en smartphone, som vi bruger meget tid på at kigge på. Man kan altid lige tjekke sin mail, gå på de sociale medier, eller læse de seneste nyheder. Men måske du skulle prøve at holde nogle timers pause fra telefonen og computeren? Du kunne f.eks. finde en god bog frem og underholde dig ved læsning. Om ikke andet kunne det være en meget god udfordring for at afprøve, hvor afhængig man egentlig er af sine skærme.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.