Biler
Hvad koster det at have bil?
Svaret afhænger af en lang række individuelle faktorer, men det vil i første omgang være oplagt at danne sig et overblik over, hvilke udgifter der følger med, når man enten leaser eller køber en bil.
Overvejer du at købe eller lease en bil, men er du ikke sikker på, at det vil kunne fungere rent økonomisk? Så skal du læse denne guide, som handler om, hvad det koster at have bil.
Udgifter til køb eller leasing af bil
En ny bil er en dyr investering, idet man ikke kan komme uden om den høje registreringsafgift. At den danske registreringsafgift er høj sammenlignet med vores nabolande er heldigvis ikke ensbetydende med, at alle biler koster en herregård. Der er gudskelov rig mulighed for at få fingrene i en god og driftsikker bil uden at skulle investere adskillige hundrede tusinde kroner.
Det er smag og behag, om man er mest til bilkøb eller billeasing. Der er fordele og ulemper ved begge muligheder, hvorfor den ene mulighed ikke nødvendigvis er bedre end den anden. Du kan finde din næste bil på www.jh-biler.dk, uanset om du hælder mest til at købe eller lease din drømmebil.
Udgifter til forsikring og grøn ejerafgift
Foruden udgifter til selve bilkøbet eller billeasingen skal du også afholde udgifter til bilforsikring og grøn ejerafgift. For at holde dine udgifter til grøn ejerafgift nede skal du gå efter en bil, som kører langt på literen og forurener så lidt som muligt. Du bliver nemlig belønnet for at tænke på miljøet.
Hvad enten du køber eller leaser en bil, skal du tegne en forsikring. En bilforsikring er ikke bare en bilforsikring. Man kan nemlig vælge mellem to forskellige forsikringstyper – henholdsvis ansvarsforsikring og kaskoforsikring. Den sidstnævnte forsikring dækker bedre end den førstnævnte, men den er til gengæld også dyrere. Planlægger du at købe en spritny bil, så anbefaler vi dig at tegne en kaskoforsikring, så du er dækket i stort set alle situationer. Du kan på next.dk indhente et tilbud på den ønskede bilforsikring.
Udgifter til diverse
Diverse er et vidt begreb, så vi vil selvfølgelig gerne uddybe, hvilke udgifter der er tale om. Som ejer eller lejer af en bil vil du typisk skulle afholde udgifter til følgende:
- Bilrengøring (vask, støvsugning m.m.)
- Bildele
- Værkstedsbesøg
- Brændstof
For at finde ud af, om du har råd til en bil, bør du beregne dine forventede årlige udgifter til grøn ejerafgift, forsikring, bilrengøring, værkstedsbesøg og brændstof. De faktiske udgifter kan naturligvis variere, idet man for eksempel ikke kan forudsige, om bilen lige pludselig går i stykker, eller om brændstofpriserne stiger.
Sven
14. august 2019 at 16:50
Hej og tak for en velinformerende blog.
Jeg overvejer at købe en bil i Tyskland, fordi priserne er meget bedre end i Danmark. Nu er jeg bare usikker om hvordan det beregnes når bilen skal importeres. Har i måske også allerede lavet en artikel herom?