Følg os

Tøj / skønhed

Stiltips til mænd

Herremode

Er hver dag en kamp med din garderobe, fordi du ikke synes, at dit tøj giver dig det helt rigtige look? Kunne du godt tænke dig at føle dig knivskarp, hver gang du træder ud af døren, så er der hjælp at hente lige her.

I dette indlæg finder du fire forskellige stiltips til mænd. Disse tips kan anvendes af enhver mand og kan tilpasses enhver stilart. Følger du disse tips, er du garanteret at føle dig mere tilpas i dit outfit.

Læs med videre og find ud af, hvad de fire stiltips indebærer.

Sørg for, at tøjet er behageligt

En af de vigtigste forudsætninger for, at du føler dig komfortabel i dit tøj, er, at du sørger for kun at bruge tøj, som du føler dig tilpas i. Har du et par bukser på, hvor pasformen irriterer dig, eller er din skjorte for løs, så vil det stensikkert smitte af på dit humør og på din egen opfattelse af dit outfit.

Sørg derfor altid for, så vidt muligt, kun at tage noget tøj på, som du synes er behageligt, og som du rent faktisk kan holde ud at have på en hel dag, uden at du skal gå og være irriteret.

Find noget, som sidder godt på din krop

I forlængelse af ovenstående tip følger dette, som handler om, hvorvidt det tøj, du har på, rent faktisk sidder godt på din krop. Dette er en væsentlig faktor, hvis du ønsker et stilfuldt look.

Derfor kan det altså godt betale sig at bruge tid på at finde de helt rigtige bukser eller den helt rigtige jakke, som du både føler dig tilpas i, men som også sidder godt på din krop. Er du på udkig efter en ny, smart jakke, finder du et stort udvalg lige her.

Vær ikke bange for at tage chancer

Tredje stiltip handler om, at du ikke skal være bange for at tage chancer i forbindelse med dit valg af tøj. Har du udset dig et par flotte sko, men er du nervøs for, hvad din kæreste eller dine venner vil sige til dem? Så skal du droppe alle bekymringerne og stole på dig selv. Det vigtigste er nemlig, at det, du har på, er noget, som lige præcis du godt kan lide.

Det vil stensikkert smitte af på din udstråling, hvis du har et par sko på, som du bare selv synes er superfede. Gå derfor altid først og fremmest efter din egen mavefornemmelse, og hvis du er i tvivl, kan du søge hjælp hos andre.

Skab en rød tråd

Det sidste stiltip i denne omgang er, at det er vigtigt, at du forsøger at skabe en rød tråd i dine outfits. Dette er et nemt trick til at se mere stilfuld og sammensat ud, og det er et råd, der kan følges i ethvert outfit.

Du kan skabe en rød tråd ved at lade forskellige farver eller materialer gå igen i dit outfit. Har du eksempelvis en rød trøje på, så sammensæt den gerne med et par sko, hvori der også er noget rødt.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *