Kærlighed
Kunsten at planlægge en fantastisk bryllupsrejse
Når et bryllup står for døren, og festen skal planlægges ned til mindste detalje, må man ikke glemme den traditionelle bryllupsrejse. Bryllupsrejsen er den første rejse, parret tager ud på som ægtepar. Denne ferie skal gerne blive en uforglemmelig en af slagsen.
At planlægge en bryllupsrejse kan være en svær disciplin at mestre, men der findes ikke desto mindre råd for, hvordan planlægningen kan forløbe en anelse mere gnidningsfrit.
Hvor skal rejsen gå hen?
Noget af det første, I som par skal overveje, er hvor rejsen skal gå hen. Måske I på forhånd har nogle drømmedestinationer, I altid har drømt om at tage til hver især. I kan eventuelt skrive disse destinationer ned og sammenligne dem med hinanden efterfølgende. Hvis I ikke kan blive enige om, hvilken eller hvilke destinationer der falder bedst i jeres smag, kan I udføre en klassisk lodtrækning. Læg alle destinationer ned som små papirfoldere i en skål og udvælg én. Dermed har I taget jeres endelige beslutning.
Hvilke oplevelser vil I gerne have ud af rejsen?
Når I har fundet ud af, hvor jeres bryllupsrejse skal gå hen, så er næste skridt at beslutte, hvilke oplevelser I gerne vil have ud af rejsen. Dette kunne for eksempel være alt fra faldskærmsudspring til middag på stranden til fantastiske museumsbesøg. Alt dette er afhængig af, hvilke interesser I hver især har, og hvilke I gerne vil udleve på rejsen.
Hvad er budgettet for jeres bryllupsrejse?
Slutteligt er det altid en god idé at tænke over, hvad budgettet for jeres bryllupsrejse skal lyde på. Det vil i hvert fald være hensigtsmæssigt at blive enige om, hvorvidt rejsen skal være en luksus bryllupsrejse, eller om det skal være en bryllupsrejse på budget. Begge scenarier kan fungere perfekt, så længe at begge parter er enige.
Førhen har man set meget til den såkaldte luksus bryllupsrejse, hvor der ikke bliver sparet på noget. Dette er en super måde at få indviet ægteskabet på, men man ser i højere grad, at ægtepar begynder at spare en masse i bryllupsbudgettet. Rejser med familie og venner er blevet vigtigere end det store hvide bryllup og den dertilhørende rosenrøde bryllupsrejse. Uanset hvad I som par beslutter jer for, så findes der i dag et væld af muligheder inden for forskellige prisklasser. Der vil uden tvivl også være en helt særlig bryllupsrejse i vente for jer.