Biler
Hvad indebærer det typiske bileftersyn?
Står du og overvejer, om du bør køre din bil til service? Så lad os starte ud med at sige, at det er en rigtig fornuftig idé. Et serviceeftersyn har nemlig mange fordele og ikke ret mange ulemper.
Først og fremmest sikrer et serviceeftersyn, at din bil er i tiptop stand, når det kommer til alle de mindre dele. Derudover bliver der naturligvis også tjekket op på bilens absolut vigtigste elementer, så det straks bliver spottet, hvis der er noget galt.
Foruden at service på din bil holder den ved lige, så gør det også godt for andre ting. For eksempel har mange det bedre med at sætte sig ind i en bil, som de ved er velholdt. Et regelmæssigt serviceeftersyn reducerer nemlig risikoen for, at der er dele i bilen, der ikke fungerer som de skal. Det betyder også, at du mindsker risikoen for at gå i stå på motorvejen og for, at der er dele, der river sig løs.
Men det stopper skam slet ikke der. En bil med en korrekt udfyldt servicebog holder sig ikke bare længere. Den taber også mindre værdi end en bil, som ikke bliver serviceret som anbefalet af bilfabrikanten. Når du en dag beslutter dig for at sælge din bil, kan du hive en væsentlig bedre pris hjem, hvis du kan fremvise en korrekt udfyldt servicehåndbog.
Så selvom det kan virke dyrt at skulle køre sin bil til service ved hvert serviceinterval, så er det penge, der er godt givet ud i længden. Hvis du vil spare penge på service på bil, kan du via autobutler.dk indhente 3 uforpligtende tilbud på et serviceeftersyn og dermed vælge det billigste.
Dette følger med i prisen
Men hvad indebærer det typisk bileftersyn helt konkret? Det kan naturligvis være rart at vide, da du dermed ved, hvad der bliver tjekket, og hvad der ikke gør. Vi har samlet en lille liste over de mest almindelige punkter på mekanikerens tjekliste, men det er altid en god idé at spørge værkstedet om, hvad de gennemgår. Som udgangspunkt får du følgende ydelser med i prisen:
- Smøring og justering af bevægelige dele, filtre og ventiler
- Olieskift og installering af et nyt oliefilter
- Opfyldning af bremsevæske
- Tjek af dæktryk og -mønster
- Eftersyn af bilens styretøj, undervogn og udstødningssystem
- Tjek af aircondition
- Hvis nødvendigt: Udskiftning af brændstof- og pollenfilter
- Testkørsel og validering
Det er blot nogle af de ting, som du kan forvente indgår i service på din bil.