Oplevelser
Dette skal en uforglemmelig polterabend indeholde
Skal du arrangere din gode kammerats polterabend? I så fald skal det naturligvis være en uforglemmelig dag, hvor du har sørget for det hele. Man er normalt flere personer om at arrangere en polterabend, og det er ikke altid lige nemt at komme til enighed omkring, hvad der skal ske. Derfor har vi herunder forsøgt at liste nogle af de gængse idéer, der typisk bliver taget bedst imod, når der skal afholdes en uforglemmelig polterabend.
Du har nok allerede gættet den mest populære aktivitet
Du har uden tvivl allerede gættet, at en stripklub vil være med på listen. Det er næsten en uskreven regel, at man skal forbi en stripklub i København med alle kammeraterne en sidste gang, før ens kammerat bliver gift. Nogen synes, at det er en åndssvag idé, mens andre er helt vilde med at skulle afsted.
Det skal naturligvis være op til jer, om I ønsker at tage på en stripklub eller ej. Vi bliver dog nødt til at nævne den på denne liste, da det er en af de aktiviteter, som er mest populære til en polterabend.
En bytur hører sig til
Det er de færreste polterabendarrangementer, der ikke ender ud i en bytur. Derfor skal I selvfølgelig heller ikke snydes. En bytur er en fantastisk måde at slutte en god dag af på.
Der er mange forskellige måder at gå i byen på. Selvom de fleste tænker på at hamre en masse øl og vin ned i svælget, så er der faktisk også mulighed for at starte stille og roligt ud med eksempelvis en øl- eller vinsmagning. Det kan være en god måde at få folk i stemning på.
Ønsker man at tage ud til sent på natten, så kan det anbefales at bestille et bord i forvejen, så forsamlingen har et sted at være samlet på eksempelvis klubben. Ellers ender det højst sandsynligt med, at alle bliver spredt på hele klubben, og det ønsker man ikke til en polterabend.
Et kursus kan være en god idé
Der findes i dag en del muligheder for at komme på spændende kurser. En af de idéer, som flere og flere er begyndt at tage til sig, er et cocktailkursus. Det er en fantastisk måde for folk at komme hinanden ved og have det sjovt på samme tid. Derudover er det de færreste fyre, der ikke ønsker at blive bedre til at lave cocktails. Hvem ved; måske I ender med at kunne lave en signaturdrink, som I kan imponere andre med?
Lyt til hinandens forslag
Når I skal arrangere en polterabend, så er det vigtigt, at I tager jer tid til at lytte til hinandens forslag. Der vil uden tvivl være en masse forskellige forslag, og du vil selv komme til at synes, at nogle forslag er bedre end andre. Selvom du måske ikke hælder til et af forslagene, så er det vigtigt, at du respekterer forslaget og lytter. Det er en fælles opgave at arrangere en uforglemmelig polterabend, og derfor er det vigtigt, at der bliver lyttet til alle.