Følg os

Oplevelser

Inspiration: Fem maskuline polterabend-aktiviteter

Mænd

Det siges, at en polterabend er den sidste rigtige aften i en mands liv. Den sidste dag, hvor man er et ’jeg’ og ikke et ’vi’. Det er slutningen på en fri tid. Sådan kan det udlægges, men det er ikke nødvendigvis noget negativt. En ting er dog sikker – En polterabend skal altid være fyldt med sjov og ballade. Først og fremmest handler det om at sammensætte den rigtige gruppe mennesker, der kan sørge for at skabe den bedst mulige dag for den kommende brudgom. I denne artikel vil du få nogle forslag til maskuline polterabend-aktiviteter

Giv paintball et skud

Paintball er næsten altid en sikker vinder, hvor hele gruppen kan lade deres indre drengerøv slippe ud. De fleste drenge har leget politi og røvere siden børnehavetiden, hvor man har løbet rundt og skudt med et legetøjsgevær. Denne fantasi bliver endnu mere realistisk af at spille paintball, hvor man for alvor kan udfordre hinanden i trygge omgivelser.

Giv vennerne baghjul i en gokart

Racerkørere har altid været omgærdet af en masse mystisk og fascination, når de har racet gennem en bane. Gokart er en alletiders chance for at prøve en flig af det, som racerkører oplever i dagligdagen, og samtidig kan du få håneretten over vennerne.

Ølsmagning

Er dig og dine venner vilde med øl, så er ølsmagning uden tvivl noget for jer! Her kan I smage en masse forskellige øl og fortælle hinanden røverhistorier. Det er en god mulighed for en lidt mindre actionfyldt aktivitet, som stadigvæk kan give kvalitetstid med gutterne.

Moderigtig mand

Fodboldgolf

Fodbold har alle dage været en maskulin aktivitet, da langt de fleste mænd har et nært forhold til fodbold. Fodboldgolf er, som navnet antyder, en kombination af golf og fodbold, hvilket skaber en overraskende sjov aktivitet, der virkelig kan skabe konkurrence mellem venner.

Faldskærmsudspring

Er dig og vennerne nogle rigtige adrenalin-jægere, så vil faldskærmsudspring sandsynligvis være noget for jer. Det kan virke som en noget ekstrem aktivitet på en polterabend, men hvis brudgommen elsker action, så er det en kæmpe oplevelse, som giver en uforglemmelig polterabend.

Læs mere
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *