Oplevelser
Hobbyer for ægte mænd


Arbejdet er for mange mænd et vigtigt område, og de går op i det med liv og sjæl. Størstedelen af ugens timer er dedikeret til arbejdet, hvor der tjenes penge, så familien kan forsørges. Sådan har det altid været, og sådan er det stadig i dag. Men når arbejdsdagen er overstået, og manden kommer hjem fra arbejdet, er det tid til familie, husholdning og fritid. Fritiden anvendes ofte til at dyrke ens interesser, og her er det godt at have en hobby, som man går op i. Men hvilke hobbyer går rigtige mænd egentlig op i? Det kan du læse mere om her – og du kan blive inspireret til, hvilke hobbyer du selv kan dyrke som mand.
Den blodige hobby – jagt
Ligesom det altid var manden, der tjente penge til at forsørge familien i gamle dage, var det også manden, der skaffede mad til husholdningen. Her handlede det om at nedlægge sit bytte, så familiens maver kunne blive mætte. I dag kan manden nøjes med at tage et smut i supermarkedet, men det betyder ikke, at jagten er helt ude af billedet.
Rigtig mange mænd vælger at dyrke jagt som deres hobby. Her bliver man ét med naturen, kommer væk fra nutidens mange digitale skærme og får testet sin mandighed. Hvert år løser knap 160.000 danskere deres jagttegn, og jagt er dermed en meget populær interesse. Du kan selv tage dit jagttegn i Aarhus eller et andet sted i landet og dyrke den populære hobby.
Den udendørs sport – golf
Naturen kan nydes på andre måder end med et gevær i hånden. Dansk Golf Union havde i år 2015 165.200 aktive spillere, og der blev derfor svunget masser af golfkøller i det danske land. Man kan vælge at deltage i diverse golfturneringer, hvor der er præmier på højkant, eller man kan blot vælge at spille for sjov. Uanset hvad vil man få startet en hobby, som man bliver bidt af. Det gode ved denne sportsgren er også, at man er social. Der er derfor stor sandsynlighed for, at man får udvidet sin vennekreds og får skabt sig nye bekendtskaber i golfverdenen.
Den med benzin – biler
At dyrke biler kan ligeledes blive til en hobby. Familiens bil pudses og plejes, så den altid fremstår allerflottest og skarpest. Derudover tager mange mænd på diverse former for biltræf, hvor der både kan ses på flotte biler og snakkes med andre bilentusiaster. Der afholdes også bilauktioner rundt om i landet, hvor man har mulighed for at anskaffe sig en yderst billig bil. Er du derfor til benzin samt fart over feltet, vil biler være en hobby for dig.
Den hurtige – racercykler
Den sidste hobby, som er for rigtige mænd, er racercykler. Her skal den rigtige cykel købes og plejes, mens det rigtige cykeludstyr skal findes. Når alt er på plads, er det tid til at indtage de danske landeveje. Cykelklubber eller cykelture med venner kan der bruges mange timer på, hvor både kroppen og sindet stimuleres. Det er altså både sundt for helbredet og hovedet at stige op på en lækker racercykel.
